5. Elevator-talen – Varianter af elevator-talen
Udover de ´klassiske´ versioner af elevator-talen. Så findes der også nogle varianter, som kan være ganske nyttige at bruge til at finde inspiration fra.
Og/eller, du kan bruge disse varianter af elevator-talen til at træne din egen elevator-tale mhp. at blive ekstremt skarp og tydelig omkring præsentation af din virksomhed og din virksomheds ydelser.
5.A Elevator-talen – Variant – ´5 Stikord´ :
– Beskriv din idé – Hvad du tilbyder – Eller din virksomhed – Med kun 5 stikord … !
Dette er den ultrahårde test, hvis du – for alvor – ønsker at udfordre dig selv 🙂 !
Det fortælles, at dette er lakmus-testen til de årlige konferencer i Silicon Valley/Californien, hvor upcoming virksomheder, der er på jagt efter kapital, møder potentielle investorer.
Virksomhederne får her mulighed for at præsentere sig overfor mulige investorer – igennem flere runder. Og, hvor der også i hver runde er virksomheder, som bliver sorteret fra, og som ikke får mulighed for at gå videre til den næste præsentations-runde.
I den allerførste præsentations-runde overfor investorerne, så gælder det blot for de enkelte virksomheder om at skabe nysgerrighed og interesse.
Til gengæld, så er der i den første præsentations-runde kun afsat meget, meget lidt tid til præsentation af hver virksomhed. Formålet med dette er, lynhurtigt at kunne præ-kvalificere et meget stort antal virksomheder, iblandt hvilke der kunne eksistere et muligt, fremtidigt forretnings-potentiale.
Dvs. formålet er for virksomhedsejerne – på ekstremt kort tid – dels at kunne skabe ekstra nysgerrighed og interesse omkring netop deres idé, deres virksomhed og deres produkt – SAMT – at tydeliggøre, hvorledes de differentierer sig mht. idé, forretnings-model og/eller produkt.
Dels hvorledes de mener at kunne differentiere sig i fht. tidligere produkter og står med en nyskabende idé. Dels hvorledes deres virksomhed differentierer sig fra alle de andre virksomheder, som også er på jagt efter kapital.
Så, hvorledes vil denne variant af elevator-talen lyde, for netop din virksomhed ?
Og, hvis du kun har 5 stikord til rådighed … ?
5.B Elevator-talen – Variant – ´Fortæl det til et barn´ :
– ´Fortæl det som om du skal forklare det for et 10-års barn´
Denne variant af elevator-talen er rigtig god at bruge, fordi den både skærper dit fokus omkring at gøre dit budskud kort og at gøre det forståeligt …
Og, med ´forståeligt´ menes, at du skal være istand til at bruge et tilpas simpelt sprogbrug, simple termer og simple begreber, som ville kunne forstås af et 10-års barn.
Fordi, dette er en helt sikker måde til at kunne kommunikere med lægmand – eller beslutningstagere – og undgå indforstået snak, fremmedord, tekniske ord og fag-jargon, som ikke vil være forståeligt for personer udenfor den pågældende branche eller udenfor den pågældende virksomhed.
For mange, som er forældre – eller bedsteforældre – så vil de sikkert allerede have mødt denne variant af elevator-talen i anden form, der minder meget om denne variant :
- ´… <far/mor> … – hvad er det egentlig, du laver på dit arbejde … ? ´
Så, her har du også en super-fin anledning til at afprøve din elevator-tale og finde ud af, om dit budskab fænger, skaber nysgerrighed og interesse og er forståeligt … 😉
God arbejdslyst og god vind med træningen 🙂 !
Læs mere om ´Elevator-talen´:
- 1. ´Elevator-talen´ – 1 – Brug den – Igen … – Få bruger den – og færre mestrer den … – Klik – Her …
- 2. ´Elevator-talen´ – 2 – Hvorfor hedder det ´Elevator-talen´ … ? – Og, hvordan træner jeg ? – Klik – Her …
- 3. ´Elevator-talen´ – 3 – Udvidet udgave – I – Klik – Her …
- 4. ´Elevator-talen´ – 4 – Udvidet udgave – II – ´60-Sekunders Elevator-talen´ – Klik – Her …
Note :
- Artiklen er også offentliggjort som artikel på Linkedin ** under udarbejdelse ** :
- 5. Elevator-talen – Varianter af elevator-talen