Det kan man jo aldrig vide …

– Om begivenheder i livet, som i øjeblikket kan synes gode, eller dårlige.

– Men, som viser sig at blive ganske anderledes, set i et andet perspektiv eller på et andet tidspunkt …

Engang, for mange år siden, i de nordlige og afsides provinser af Kina.
Her ligger en lille landsby, ikke så langt fra grænsen til Mongoliet.

En far og hans søn passer jorden på deres bedrift på bjerg-skråningerne ovenfor landsbyen. Som de har gjort i adskillige år, efter moderen og hustruen faldt bort pga. sygdom.

Faderen og sønnen har deres udkomme af jorden, og har hvad de behøver, men arbejder hårdt og slidsomt med dyrene og afgrøderne.

En morgen opdager de, at folden er åben, og hesten, dvs. deres eneste trækdyr, er løbet bort.

Faderen og sønnen skynder sig ned i landsbyen for at høre om nogen måske skulle have
set hesten, men nej.
Og folkene i landsbyen siger : ”Jamen, det er jo ikke så godt … ! ”
Hvortil den gamle fader siger : ” Det kan man aldrig vide … ”

Dagene går, og faderen og sønnen må selv trække de tunge markredskaber. Indtil en morgen, hvor hesten igen står ude ved folden, ganske af sig selv, og tilmed med en flok på 3 vilde heste fra stepperne.

Sønnen får hurtigt lukket hestene ind i folden, og skynder sig ned i landsbyen for at fortælle at deres hest er vendt tilbage, og tilmed også med 3 vilde heste.

Og folkene i landsbyen siger : ”Jamen, det er jo godt … ! ”
Hvortil den gamle fader siger : ” Det kan man aldrig vide … ”

Læs også:  "De Paradoksale Bud" - Bud nr. 6

Faderen og sønnen får hesten sat i arbejde igen, og indhenter hurtigt det forsømte. Snart bliver det også tiden hvor sønnen skal træne den mest egnede af de vilde heste. Og, da den virker tilstrækkeligt fredelig, sætter sønnen sig op på hesten.
Imidlertid, så bliver han kastet af, og lander så uheldigt at han brækker sit ene ben.

Faderen får hentet hjælp nede i landsbyen, og landsbyens vise mand får sat sønnens
brækkede ben sammen, så godt det er muligt.

Og folkene i landsbyen siger : ”Jamen, det er jo ikke så godt … ! ”
– fordi, nu skal faderen selv passe jorden i en rum tid, uden sønnens hjælp
Hvortil den gamle fader siger : ” Det kan man aldrig vide … ”

Tiden går, sønnens brækkede ben gror sammen. Ikke perfekt, men dog således sønnen igen kan hjælpe til med markarbejdet.

Og, sådan går der mange måneder. Indtil der en dag kommer bud fra kejseren, at alle
våbenføre mænd i dalen skal møde i landsbyen, fordi der er udbrudt uroligheder
omkring grænsen til Mongoliet.

Sønnen humper ned til landsbyen, hvor alle de andre mænd fra egnen står til parade.
Men, da kejserens udsendinge opdager at sønnen ikke kan gå ordentligt, får han i stedet
besked om at han ikke kan bruges som soldat i kejserens hær.

Den gamle far får overbragt den gode nyhed.
Og folkene i landsbyen siger : ”Jamen, det er jo godt … ! ”
– Fordi, nu kan sønnen alligevel blive, og således hjælpe med at passe jorden

Hvortil den gamle fader siger : ” Det kan man aldrig vide … ”

Læs også:  Verdens Ende

– … og, således slutter historien, her – og, måske alligevel ikke …

— Forfatter : Ukendt
————————————————————————————————
– Så, hvorledes fortsætter din egen historie … ?
– Hvilke afgørende begivenheder indtræffer i dit eget liv, lige nu ?
————————————————————————————————
– Og, hvilke af disse begivenheder udgør vigtige og betydningsfulde vendepunkter i dit liv, på en måde som du blot ikke helt kan se værdien af, lige nu … ?
————————————————————————————————

37 views
2019-02-16T12:46:14+00:00
Read more:
Giving away your most valuable seeds …

Close