spoergsmaal-og-svar-coaching-dann-sommer

Spørgsmål & Svar

1. Alt det praktiske – før vi ses …   [Business Coaching]

Er jeg den rette coach – for dig ?   [Business Coaching]

Du aftaler tid til en kort, uforpligtende afklarings-samtale pr. tlf. – eller – du sender mig et par stikord pr. e-mail omkring, hvilke emner og temaer der fylder i din opmærksomhed.

Dette giver mig mulighed for at vurdere om jeg er den bedste person til opgaven eller nogle af mine kolleger og samarbejdspartnere vil kunne bidrage mere positivt for dig. Ligeledes får du et par stikord, og kan selv vurdere hvordan jeg vil kunne bidrage med netop dét du har brug for – lige nu.

Hvornår er jeg ikke den rette person – for dig ?   [Business Coaching]

Ønsker du at beholde dit liv, som det er, nu – privat eller professionelt … ?
– … Well, så er jeg nok ikke den rette coach, for dig.

Er du mest interesseret udelukkende i snak, samtale og refleksion – uden handling ?
– … Well, så er jeg nok heller ikke den rette, for dig.

Ønsker du derimod en person, der kan være med til at bane vejen mod dét, der er allervigtigst, for dig – dine erklærede mål – dine kendte eller ukendte drømme – din tænkte eller utænkte vision – hurtigere, nemmere, og mere effektivt …

Ja, så vil jeg kunne bidrage med noget af værdi, for dig – med sikkerhed !

Hvordan finder du ud af, om jeg er den rette person – for dig ?   [Business Coaching]

Der er flere måder, hvorpå du kan finde ud af, om jeg er den rette person, for dig, mhp. at bringe dig videre i dit professionelle virke – netop i retning af dine mål, dine planer, dine drømme, dine visioner, eller dit højere formål :

  1. Se dig omkring på min hjemmeside
  2. Vurdér om du her finder noget, hvor der måtte være match og overeenstemmelse.
    – Enten i fht. din model af verden eller i fht. netop det, som du ønsker at opnå
  3. Bestil tid til en en uforpligtende afklarings-samtale pr. tlf.
  4. Send mig en mail, hvor jeg kan besvare evt. spørgsmål, som du måtte have

Hvad er ´en uforpligtende afklarings-samtale´ ?  [Business Coaching]

´En uforpligtende afklarings-samtale´ er en 15 min. gratis, indledende, afklarende samtale pr telefon. I løbet af denne samtale har du mulighed for at præsentere :

  • De mål/planer/drømme, som du måtte have
  • De udfordringer, som du måtte foran dig

– eller :

  • Dit ønskede udbytte i fht. et kommende, fælles samarbejde

Og, på grundlag af dette – efterfølgende – at vurdere om jeg måtte være den rette person, for dig – mhp. at bringe dig videre i fht. dit professionelle virke. Herefter vælger du, om du ønsker at bestille tid til en aftale.

En uforpligtende afklarings-samtale kan også foregå via e-mail. For dette gælder, at de første 3 svar og udvekslinger pr. e-mail er gratis. Herefter vælger du, om du ønsker at bestille tid til en aftale.

Er der venteliste ?   [Business Coaching]

Drejer det sig om enkelt-samtaler finder vi sammen et tidspunkt, typisk indenfor 1-2 uger.

Drejer det sig om et længere forløb, aftales dette efter første samtale, eller efter behov.

Hvordan bestiller jeg tid ?   [Business Coaching]

Du bestiller tid via e-mail, via min tidsbestillings-formular på hj.siden eller pr. tlf. Tidsbestilling via formularen på hj.siden eller via e-mail er den bedste og sikreste måde at bestille tid.

Tidsbestilling pr. telefon kan nogle gange være lidt vanskeligt, fordi jeg kan være optaget af kunder, opgaver eller aktiviteter, hvor jeg ikke altid er umiddelbart tilgængelig på telefonen.

Reservation og bekræftelse af tidsbestilling  [Business Coaching]

Når du har fået en aftale, modtager du en e-mail med bekræftelse af dato og tidspunkt for denne. Konto-information til bank-overførsel modtager du pr. e-mail i forbindelse med bekræftelse af din aftale.

Dagen før din aftale modtager du en SMS-besked, hvor jeg beder dig bekræfte vores aftale.

Hvad koster det ?   [Business Coaching]

Honorarer, pr. 1. jan. 2021 (pris excl. moms) :

  • Enkelt samtale, 75 min. : 1.260,- kr
  • Enkelt samtale – 1. samtale, 90 min. : 1.400,- kr

For klienter med lang rejsetid eller særlige behov :

  • Udvidet samtale, 120 min. : 1.800,- kr
  • Udvidet samtale – 1. samtale, 150 min. : 1.950,- kr

Endvidere er det muligt at købe forudbetalte ´klippekort´ med 5, 10 eller 50 samtaler.

Evt. omkostninger ved ekstra tidsforbrug og transport afholdes af klienten ved ´Ud af Huset Coaching´, eller ved ´Open Air Coaching´.

– Transport iflg. statens km-takster ab Silkeborg, plus 600,- kr. pr. påbegyndt ½ times kørsel + evt. brotakster.

Hvad koster det ? –  Forudbetalte klippekort   [Business Coaching]

klippekort-3-v0-5-APris : Fra 960,- kr/t., excl. moms

  •  Ved afregning via klippekort

Forudbetalt klippekort – 5 timer :

  • Pris ialt : 5.700,- kr, excl. moms
  • Rabat : 5% – 162,50 kr

Forudbetalt klippekort – 10 timer :

  • Pris ialt : 10.800,- kr, excl. moms
  • Rabat : 10% – 1.200%

Forudbetalt klippekort – 50 timer :

  • Pris ialt : 48.000,- kr, excl. moms
  • Rabat : 20% – 12.00,- kr

Priser er gældende fra 1/1-2021.

Evt. omkostninger ved ekstra tidsforbrug og transport afholdes af klienten ved ´Ud af Huset Coaching´, eller ved ´Open Air Coaching´.

– Transport iflg. statens km-takster ab Silkeborg, plus 600,- kr. pr. påbegyndt ½ times kørsel + evt. brotakster.

Hvordan betaler jeg ?   [Business Coaching]

Betaling skal være modtaget senest 2 bankdage før datoen for din aftale. Dog senest 3 dg. efter modtagelse af mail med indledende fokus-opgave.

Eller, iflg. særlig aftale, senest 3 dg. efter modtagelse af mail med reservation af tidspunkt for coaching-samtale.

dec-13274714-nordea-gammelt-logoBetaling kan foregå via :

  • Bankoverførsel

Nødvendige informationer til betalingen modtager du pr. e-mail i forbindelse med bekræftelse af dato og tidspunkt for din aftale.

Betaling kan kun efter særlig aftale foregå ved kontant betaling, umiddelbart efter sessionens afslutning.

Ved afbud  [Business Coaching]

Ved afbud mindre end 48 timer før den aftalte tid regnes sessionen for værende brugt, da jeg ikke kan forvente at få nye aftaler i stand med kort varsel.

Dette koster et gebyr på 650,- kr.

Ved afbud samme dag eller udeblivelse betales fuld pris for en session.

Kan man få ´Coaching via Video´ ? [Business Coaching]

Ja – Coaching pr. video er en mulighed for dig, der har lang transport-tid, eller for dig som ikke ønsker at bruge tid på transport.

Ligeledes er coaching pr. video en mulighed for dig, der foretrækker at være i egne omgivelser i fbm. en coaching-session.

Coaching pr. video udgør også en oplagt mulighed i perioder, hvor Covid19-epidemien måtte sætte begrænsninger i fht. transport og/eller i fht. fysisk samvær med andre mennesker.

Til coaching pr. video anvendes iflg. aftale et af de mest gængse eller et af de mest anvendte værktøjer til afholdelse af video-møder. Dvs. Skype, Zoom, Microsoft Teams, Google Hangout mv.

Kan man få ´Coaching ud af huset´ ?   [Business Coaching]

Er du en person med en travl hverdag, så er der også mulighed for bestilling af ”Coaching ud af huset”, eks. til virksomhedens lokaliteter (´On-the-Job Coaching´).

Vælger du denne løsning, sørger du for reservation af et lyst, uforstyrret lokale – et lokale som ikke er dit eget kontor. Bedst såfremt lokalet er møbleret med 2 behagelige stole eller et sofa-arrangement, således stemningen ikke bliver alt for formel.

Alternativt kan vi aftale en fast møderække på et neutralt sted (hotel, konference-center, café e. lign.) i nærheden af dit arbejde – ´Café-Coaching´.

Og – kender du selv værdien af at opholde dig under åben himmel, når der skal tænkes nye tanker, så tilbyder jeg også ´Open Air Coaching´. Vi mødes på et aftalt, udvalgt, naturskønt sted, som jeg foreslår – og er klædt på, så det passer til vejret og årstiden. Jeg sørger for Trangia, vand og kaffe og evt. yderligere forplejning.

Evt. omkostninger ved ekstra tidsforbrug og transport afholdes af klienten.

For dig, der har travlt og ønsker at spare transport-tid, dig der bor langt væk, eller hvis du har uforholdsmæssig lang transport-tid, så tilbyder jeg Telefon-Coaching eller Skype-Coaching

Hvad er ´VIP/Executive-Coaching´ ?   [Business Coaching]

Såfremt du har særlige ønsker i fht. diskretion eller anonymitet tilbyder jeg ´VIP/Executive-Coaching´. VIP/Executive-Coaching udgør et særligt tilbud til dig, med et professionelt virke som virksomheds-leder, udøvende kunstner, sportsstjerne, musiker eller lign.

VIP/Executive-Coaching foregår i anonyme omgivelser i hele landet på udvalgte hoteller eller mødelokaliteter af høj standard.

Dette udgør en mulighed, der kan være af værdi, såfremt du indtager en meget synlig position i dit virke, eller er en kendt og offentlig person, lokalt, nationalt eller internationalt, og ønsker en høj grad af diskretion med fuld anonymitet.

Evt. omkostninger ved ekstra tidsforbrug, transport og mødefaciliteter afholdes af klienten.

Hvad skal jeg vælge ?   [Business Coaching]

Du vælger selv, om du vil coaches i lyse og indbydende lokaler i Silkeborg – pr. telefon – via Internet (Skype-Coaching) – eller om du vil have ”coaching ud af huset” – indendøre, eller under åben himmel.

Coaching i Silkeborg foregår i et lyst, stemningsfuldt og inspirerende lokale, indrettet specielt til formålet.

Hvordan finder jeg vej ?  [Business Coaching]

Sammen med din e-mail bekræftelse for din aftale, modtager du en detaljeret kørselsvejledning.

Er der handicap-venlig adgang på adressen ?  [Business Coaching]

Ja, der er niveau-fri indgang ved coaching-samtaler i Silkeborg. Ligeledes er der niveau-fri adgang til toilettet. Dog er der ikke fuld bredde for døren til toilettet for kørestol.

Såfremt du måtte have brug for fuldt niveau-fri, og handicap-venlig adgang i fbm. en samtale, både til samtale-lokale og til toilet: forhør nærmere. Endvidere er der mulighed for at lave aftale om ´coaching ud af huset´.

Hvordan forbereder jeg mig, inden vi ses ?   [Business Coaching]

Før vi ses – første gang – vil du modtage en indledende fokus-opgave. Fokus-opgaven bidrager til at forøge din opmærksomhed og sikrer, at du er mentalt forberedt, når vi ses.

Dette sikrer ligeledes, at du opnår det optimale udbytte af vores samtale og bidrager positivt i retning af de forandringer, du ønsker at opnå.

Laver du også ´pro bono´ arbejde ?   [Business Coaching]

Ja, jeg har som regel én klient i forløb, som er i kategorien ´pro bono´ formål. Dvs. en person som arbejder med sociale formål, non-profit formål, velgørenhed eller filantropiske formål.

Skulle du have et virke, som falder indenfor én af ovenstående kategorier, så er du velkommen til at kontakte mig for at høre, om jeg pt. har en plads ledig til pro bono formål.

2. Hvad foregår der ? – når vi ses …  [Business Coaching]

Hvad foregår der i selve coaching-samtalen ?  [Business Coaching]

Det konkrete indhold i coaching-samtalen afhænger af, hvad der fylder i din opmærksomhed, dine ønsker, og hvad du gerne vil opnå – netop dét.

Undervejs bruger jeg udvalgte øvelser, teknikker og værktøjer, der baner vejen for netop dén forandring, du ønsker at opnå – i dét tempo du ønsker. Udvalgte øvelser og værktøjer, der f.eks. bruges til afklaring af værdier, til at sætte mål, perspektivering af valgmuligheder, overvindelse af forhindringer, forandring af perspektiv, forøgelse af handlekraft, eller til at bane vejen for de nye og overraskende muligheder, der ligger foran dig.

Har du tavshedspligt ?  [Business Coaching]

Ja – jeg har tavshedspligt, og behandler alle personoplysninger strengt fortroligt. Noter eller skriftligt materiale vedr. klienter gemmes og opbevares normalt ikke og kun iflg. fælles aftale.

Hvor lang tid varer det ?  [Business Coaching]

Første samtale varer 1½ time. Efterfølgende samtaler har en varighed på 1 1/4 time.

For klienter med lang rejsetid eller særlige behov er der mulighed for udvidet samtale iflg. særlig aftale. Udvidet første samtale er på 2½ time. Efterfølgende samtaler er på 2 timer.

Hvad er det første spørgsmål, du typisk vil møde hos mig … ?  [Business Coaching]

Det første spørgsmål du typisk vil møde hos mig, er … :

  • ” … hvad er det du vil … ? “

– nogle gange beskrevet som :

  • “Hvad ønsker du at opnå … ?”
  • “Hvad er dit ønskede udbytte … “
  • “Hvad er dit – mest – ønskede udbytte af vores samtale … “
  • “Hvad er det – i virkeligheden – du ønsker at opnå …? “

– fordi, et attraktivt fremtidsmål udgør et fundamentalt og vigtigt udgangspunkt i  ethvert effektivt coaching-forløb.

– og, skulle du ved starten på et coaching-forløb ikke have fuld klarhed på, ´hvad det er du vil …´ – så vil den første vigtige del i forløbet netop være at forøge din klarhed og skærpe dit fokus omkring dette.

3. Hvad så ? – bagefter …  [Business Coaching]

Hvordan foregår opfølgningen på min coaching ?  [Business Coaching]

Opfølgning imellem coaching-samtaler foregår ifølge aftale pr. telefon eller e-mail og aftales individuelt.

I forbindelse med den første coaching-samtale tilbydes én gratis 15 min. opfølgning pr. telefon, eller én gratis mail-udveksling, ca. en uge efter vores første samtale.

Hvor mange gange er nødvendigt ?  [Business Coaching]

Drejer det sig om afgrænsede emner, problemstillinger og temaer, oplever jeg mange, der vælger 1-5 gange.

Drejer det sig om :

  • Vidtgående forandringer ?
  • Er du en person med høje standarder for egen indsats?
  • Har du udfordrende mål ?
  • Har du fokus på præstationer og resultater på højt niveau ?

– Så vælges der ofte forløb, der strækker sig over ½-1½ år. Dvs. 5, 10 eller 20 samtaler.

Så, ethvert forløb er individuelt og afhænger af dit ambitionsniveau, hvad du ønsker at opnå ? – Og hvilke positive forandringer du ønsker at skabe, for dig selv og din virksomhed ? – Og, for mennesker omkring dig.

Samtidig er det også af betydning at vide, at der med effektiv coaching gøres brug af umiddelbart anvendelige og særdeles virkningsfulde værktøjer.

Derfor oplever jeg ofte, at klienter nogle gange – til deres egen forbavselse – finder ud af, at en enkelt eller ganske få gange er fuldt tilstrækkeligt til, at de selv kan tage de første skridt, umiddelbart. Fordi, dette kan give startskuddet til at igangsætte nogle af de allerførste, vigtige og grundlæggende, udbytterige og positive forandringer i deres tilværelse.

Og, på et senere tidspunkt, når disse forandringer ér iværksat, at fortsætte og genoptage coaching-forløbet – på basis af erfaringerne herfra.

Hvordan arbejder jeg selv videre ?  [Business Coaching]

Du får efter hver gang øvelser, teknikker og værktøjer med hjem – ´fokus-opgaver´ – som du selv arbejder videre med eller forbereder dig på – indtil næste gang vi ses.

Dette sikrer, at du får det størst mulige udbytte af din coaching og befæster, at de forandringer, der ér igangsat, også bliver ført ud i livet og omsat til handling ´i det virkelige liv´.

4. For de særligt interesserede …  [Business Coaching]

`Hvad er det her coaching egentlig for noget…´?  [Business Coaching]

Coaching hjælper dig til at blive den bedste udgave – af dig selv – privat & professionelt.

Og, en dygtig coach er en person, der er trænet og uddannet i at hjælpe dig til at opnå din vigtigste mål – hurtigere – nemmere – og – mere effektivt !

Coaching drejer sig om at skabe flere muligheder – for dig. At sætte mål og at overvinde vanskeligheder og forhindringer på vej mod netop dine mål og at opnå netop dét du ønsker i dit liv – privat og professionelt.

I korthed – så drejer det sig ofte om at finde ud af : ´Hvad er det i virkeligheden jeg gerne vil …?´ – og hvordan kommer jeg derhen ? – hurtigst – nemmest – og, mest effektivt !

Hvad ´sker´ der, når man bliver coach´et ?  [Business Coaching]

Coaching drejer sig om at skabe attraktive mål, forøget fokus, og mere handlekraft – og, at fjerne de barrierer der forhindrer – dig – i at opnå dine mål.

Gode mål skaber man ved at tegne en lovende fremtid, og skabe et fremtids-billede, der er så´ attraktivt, at man slet ikke kan lade være at træde ind i det.

På vej mod målet møder man forhindringer og barrierer – på mange måder. Disse forhindringer bliver fundet, identificeret, og elimineret vha. effektive teknikker og værktøjer. Værktøjer, der er hentet fra den mest moderne viden om motivations-psykologi, mentaltræning og menneskelig adfærd.

Et skarpt fokus og målrettet handling skabes med enkle og virkningsfulde mentale øvelser, med anvendelse af netop de metoder og værktøjer, jeg igennem årene har erfaret virker – allerbedst !

Hvordan foregår det ?  [Business Coaching]

Coaching´en foregår gennem en særlig samtaleform – et ´coaching-sprog´. ´Coaching-sproget´ skaber bevægelse og forandring i tanker, krop og følelser og baner vejen for flere, nye og anderledes måder at tænke og handle på – og måske langt flere, end du havde forestillet dig – indtil nu.

I moderne Business Coaching anvendes samtidig den nyeste viden fra hjerneforskning, motivations-psykologi, mentaltræning og viden om menneskers tankemønstre og deres mentale udvikling. Værktøjer og metoder, jeg selv anvender i udstrakt grad, netop på dén måde, jeg har erfaret giver det største udbytte og den største effekt.

Hvad mener du egentlig med ´et højere formål´ ?  [Business Coaching]

At arbejde med/henimod ´et højere formål´ kaldes også i andre sammenhænge for, at finde … :

  • Din passion
  • Dit ´kald´
  • Dét, som du brænder for
  • Den dybere mening, i dit professionelle virke
  • Dét som motiverer dig – på et højere niveau
  • Netop det, som – i virkeligheden – giver mening, for dig
  • Netop dét, der giver mening, for dig – på et meget dybt plan
  • Dét, hvor du kan udfolde dit unikke mix af talenter, færdigheder og kompetencer

Udsteder du gavekort ?  [Business Coaching]

Ja – Kender du én, som vil have glæde og udbytte af en usædvanlig og værdifuld gave, så udsteder jeg et flot gavekort på 1, 2 eller 3 forudbetalte samtaler. Du vælger på forhånd blandt 3 udsøgte motiver og gavekortet udskrives på blankt papir i høj kvalitet. Gavekortet kan iflg. aftale sendes direkte til modtageren.

Hvornår er det en god idé at give et gavekort ?  [Business Coaching]

Et gavekort på business coaching er en god idé at give som gave, når modtageren har udvist interesse og nysgerrighed omkring brug af personlig eller professionél udvikling, professionél sparring eller business coaching.

Ligeledes er det en god ide som gave, når modtageren har udtrykt motivation og interesse omkring at skabe forandringer i sin tilværelse med brug af personlig eller professionél udvikling, professionél sparring eller business coaching.

Hvornår er det en dårlig idé at give et gavekort ?  [Business Coaching]

Et gavekort af denne art er en (rigtig) dårlig idé at give … :

  • Når gaven udelukkende udspringer af giverens interesse og nysgerrighed omkring personlig eller professionél udvikling
  • Når gaven ikke udspringer af modtagerens interesse og nysgerrighed omkring personlig eller professionél udvikling, professionél sparring, business coaching
  • Når modtageren ikke selv har udtrykt motivation omkring at skabe en forandring
  • Når afsenderen har et ønske om at modtageren blot skal ´have fix´et sit problem´.

Bemærk ! :
– Vær opmærksom på, at gavekort, der gives på ovenstående grundlag, meget sjældent vil blive modtaget positivt af modtageren. Og, at det tværtimod kan give anledning til modstand fra modtageren, samt påvirke relationen imellem giver og modtager – i negativ retning !

Foregår coaching kun på dansk ?  [Business Coaching]

Jeg coach´er på dansk, engelsk og … jysk.

Hvornår er coaching relevant ?  [Business Coaching]

Coaching er ikke relevant for dig, hvis du er helt tilfreds …

Coaching udgør et relevant tilbud, for dig, når … :

  • Du ønsker at forbedre dine præstationer, dine resultater, din indsats, dine relationer
    – … hvadenten dette måtte være i dit private liv, i din virksomhed eller i dit professionelle virke.
  • Du ønsker at finde ´den rette vej´, ´at tage det bedste valg´, ´at finde din retning´, ´at skabe klarhed´ i fht. dig selv og din virksomhed
  • Du står på et sted i din tilværelse, hvor du synes ´der må være noget mere´ til mig/for mig i tilværelsen – privat og professonelt.
  • Du har/har haft tanken : ´Var dét så det … ?´ – og, tror på at livet faktisk kán være anderledes, bedre, og langt mere farverigt og fantastisk.
  • Du oplever, at noget kunne være ´anderledes´- privat eller professionelt.
  • Du står med helt konkrete problemer/vanskeligheder, som du ønsker at finde en løsning på – her og nu !

Hvis blot én af ovenstående er opfyldt, for dig – så vil du opleve coaching som en effektiv vej til at komme videre.

–  … Fordi, du behøver ikke at have det dårligt, for at opnå noget bedre … !

Er coaching det samme som terapi ?  [Business Coaching]

Nej ! – I coaching ligger fokus på løsninger, muligheder og fremtid, fremfor på årsager, problemer og fortid. Mange vælger netop coaching, fordi de oplever det som en langt mere fremadrettet, handlings-orienteret, ´let´ og energirig måde at komme videre i tilværelsen, hvadenten det måtte dreje sig om private eller professionelle temaer.

Terapeutiske værktøjer anvendes kun ifølge særlig aftale og med eksplicit samtykke fra din side

Bruger du også terapeutiske metoder og værktøjer ?  [Business Coaching]

Mit mål er, at hjælpe dig til at skabe netop de positive forandringer, som du ønsker at skabe og opnå – hurtigst – nemmest – og, mest effektivt !

Endvidere gælder, at jeg har som mål, at skabe et skarpt fokus og målrettet handling – for dig – med brugen af de mest enkle og de mest virkningsfulde mentale øvelser, og med anvendelse af netop de metoder og værktøjer, som jeg igennem årene har erfaret virker, allerbedst !

Dette betyder også, at der kan være terapeutiske metoder og værktøjer, som vil være de mest egnede til at skabe den ønskede forandring – hurtigst – nemmest – og, mest effektivt !

Skulle dette være tilfældet, så sker det kun iflg. særlig aftale og med eksplicit samtykke fra din side vedr. anvendelse af terapeutiske metoder og værktøjer.

Hvornår vil coaching IKKE være relevant for mig ?  [Business Coaching]

Coaching udgør ikke det optimale tilbud for dig, såfremt det drejer sig om akut krise, psykisk sygdom eller misbrug, Drejer det sig om dybtgående psykiske problemer, psykisk sygdom eller fysisk sygdom, så henviser jeg gerne til en kvalificeret psykoterapeut/læge/psykolog.