
Kilde : En ´netværkshistorie´, Online-magasinet Netværkeren #3, juli 2020, NetVaerkeren.dk, Del 2/2
Introvertambassadøren – Dann Sommer
– Foredragsholder | Tillært Extrovert
– Aktiv & engageret netværker | Tillært Netværker
– Professionél Sparring | Business Coaching | Virksomhedsrådgivning
– En ´netværkshistorie´ – Del 2/2 – [Online-magasin] [Netvaerkeren.dk]
En ´netværks-historie´ fra Online-magasinet ´Netværkeren´
– Del 2/2 – Online-magasinet ´Netværkeren´ #3, juli 2020 :
Læs del 1/2 af ´netværkshistorien´ – Her … :
… artiklen er fortsat …
Det var dengang jeg startede op med selvstændig virksomhed. På dette tidspunkt begyndte jeg at få den allertidligste nysgerrighed og opmærksomhed på fænomenet, ´networking´.
Dog uden et bevidst mål eller fokus, og ligeledes uden en refleksion på, hvad jeg egentlig ville have ud af det. Jeg fandt det dog enormt interessant og fascinerende. Ikke mindst fordi min grundlæggende nysgerrighed og min nysgerrighed på mennesker altid været en stærk drivkraft og motivationsfaktor for mig.
” … min grundlæggende nysgerrighed på mennesker altid været en stærk drivkraft og motivationsfaktor …”
Jeg begyndte derfor, mere eller mindre systematisk, at ´samle´ på mennesker med særlige og specielle kompetencer eller ydelser.
Det gjorde jeg, fordi jeg fandt dem fascinerende, og fordi jeg også kunne se værdien af at skabe kontakt til mulige samarbejdspartnere for mit firma. Og – ikke mindst – fordi at jeg kunne knytte netværkskontakter sammen, når det skabte værdi for begge parter
Hvilket jeg fandt særligt fascinerende !
Til at holde styr på disse kontakter, benyttede jeg et regneark, fordi der endnu ikke fandtes noget, der hed CRM, LinkedIn eller Facebook. Dengang var det sådan set en helt OK metode. Men i praksis så var det ikke helt holdbart, fordi det er næsten umuligt at holde en kontakt-database fuldt ajour på denne måde. Dette ændrede sig heldigvis senere.
3. En ´Wow-oplevelse´
I 2007 faldt jeg over Ecademy. Ecademy minder om LinkedIn og var i deres opstarts-tidspunkt. Det vil sige et globalt, virtuelt netværk af/for professionelle. Til forskel fra LinkedIn, var Ecademy også repræsenteret lokalt og globalt med fysiske netværksgrupper.
Via mit medlemsskab af Ecademy, fik jeg derfor muligheden for at deltage i netværksmøder i London. Her oplevede jeg en meget anderledes netværkskultur, end den jeg havde oplevet i ´købstadsnetværkene´ i Østjylland.
Hvilket var en øjenåbner og gav mig en ´Wow-oplevelse´ !
Her var en ny og helt anderledes netværkskultur, der var åben, nysgerrig, positiv, interesseret, fordomsfri, mulighedsorienteret, proaktiv, handlingsorienteret og meget andet. I korthed : ´At netværke som kosmopolit´.
” At netværke som kosmopolit “
En netværkskultur, der var markant forskellig fra dén, jeg havde oplevet i de klassiske og kendte købstadsnetværk hjemme i Østjylland. Disse nye netværksoplevelser fortalte mig, at ´sådan kan det også være at netværke´ og såede et frø og en spire i mit hoved.
Dette igangsatte også en søgeproces efter noget tilsvarende i Danmark og Østjylland. På flere måder. Dels begyndte jeg at holde øje med, hvilke nye netværksaktiviteter, der dukkede op i Østjylland. Og dels startede jeg selv en netværksgruppe omkring temaet ´Digital forretningsudvikling´.
I mellemtiden var der jo også kommet noget der hed LinkedIn og Facebook. Disse gjorde det meget, meget enklere at håndtere alt det praktiske og administrative omkring en netværksgruppe.
Så, i løbet af nogle år, begyndte der at dukke mange forskellige ´græsrods-netværk´ op. Netværksgrupper, som blot var startet af enkeltpersoner, og hvor formålet simpelthen var ´at netværke´.
Disse mange netværksgrupper havde forskelligt fokus og formål – nogle var betalte, andre var ikke-betalte. Men, fællesnævneren var ´at netværke´. Ligesom ´den moderne måde´ at netværke på, langt om længe nu også var landet i Østjylland.
4. Introvert og aktiv netværker
Med mine meget positive oplevelser og erfaringer fra Ecademy i rygsækken, tog jeg, for 12 år siden, et aktivt og bevidst valg, om at blive en aktiv og engageret netværker. Ligesom jeg tog et aktivt, bevidst valg om også at gøre det fornødne for at nå dertil.
Altså, helt bevidst, at træne, lære og tilegne mig de færdigheder, der hører med til at kunne blive en aktiv og engageret netværker. Ikke en helt nem og oplagt opgave, når man er en person med en introvert personprofil.
Men, disse ´netværks-færdigheder´ er jo noget, der kan læres og trænes, som så meget andet. Og, når man træner noget længe nok, så er der jo noget, der begynder at virke og fungere.
” … når man træner noget længe nok, så er der jo noget, der begynder at virke og fungere … “
Inspirationen til at erhverve mig disse netværks-færdigheder, har jeg fundet via deltagelse i massevis af netværksmøder, fra erfarne og dygtige netværkere, bøger skrevet af dygtige netværkere og massevis af kurser i kommunikation og personlig udvikling.
Så, jeg har valgt at tilegne mig de nødvendige færdigheder. På trods af at jeg er en person, med en introvert personprofil. Således jeg, i dag, fungerer helt fint med passende dosering i rollen som ´tillært ekstrovert´, når det måtte være af værdi eller relevans.
Ligesom jeg nu også deler disse erfaringer og indsigter med introverte, som ser værdien i at engagere sig i professionelle netværks-aktiviteter og ønsker at forbedre deres ´netværks-færdigheder´ .
Derudover har jeg, i min rolle som en aktiv og engageret netværker, fundet masser af værdifuld inspiration i værdierne fra ´The Go-Giver Mindset´ *) og dem, der arbejder med begrebet ´serendipities´. **)
Det professionelle virke
Idag har jeg 3 hovedområder, som jeg bruger min tid og min opmærksomhed på:
- At hjælpe introverte med at begå sig – bedre – i en ekstrovert verden
- Selvstændig virksomhed hvor jeg tilbyder hjemmesider og online-markedsføring
- At være en aktiv og engageret netværker
Jeg har en professionel baggrund, hvor jeg har været omkring 100+ succesfulde start-ups, failed start-ups, fuck-ups, eksperimenter, freelance jobs, initiativer, ansættelser, forsøg, produkt-lanceringer, koncept-tests, deltids-ansættelser, forretnings-idéer, projekter og meget andet igennem 25+ år.
Mit professionelle virke udgør en rejse på 30 år, hvor jeg har været omkring rigtig mange ting. Noget er lykkedes, og meget er ikke lykkedes, og jeg har igennem årene samlet en ganske omfattende ´værktøjskasse´, som jeg i dag gerne deler og bruger til glæde og gavn, for dem, der ser værdien heri.
” … en ganske omfattende ´værktøjskasse´ til glæde og gavn for dem, der ser værdien heri … “
Således mit speciale i dag er at hjælpe introverte selvstændige, professionelle, ledere og virksomhedsejere i niche-baserede virksomheder.
Netværksaktiviteter
Jeg har, over en periode på 10 år, været fast deltager i 4-5 forskellige netværksgrupper i Østjylland. I samme periode har jeg været facilitator på 2 netværksgrupper.
Professionelle ´kaffe-møder´ indgår som en meget vigtig del af min networking, fordi min erfaring er, at dette er en af de bedste måder til at lære hinanden og hinandens forretning, profil, netværk eller kompetencer bedre at kende.
Derudover så har jeg hyppigt deltaget som gæst i et stort antal forskellige netværks-grupper i hele Østjylland, dvs. Randers, Århus, Horsens, Vejle, Silkeborg, Skanderborg.
Og jeg vil gerne sende en stor ´tak´ til dem, der har givet mig muligheden for at kunne deltage i alle disse netværksmøder og herigennem opleve de mange og forskellige måder at netværke på. Fordi, dette har bidraget til, at jeg har erhvervet bunkevis af værdifulde indsigter og erfaringer – på en hel masse måder.
Jeg er en person, der bedst arbejder hjemmefra. Til gengæld, så har jeg også brug for ´at blive luftet´ og komme ´ud i den virkelige verden´, for at udveksle ny inspiration, sparring og input. Networking er, for mig, derfor en rigtig god måde at have ´kolleger´, og en rigtig god måde at holde mig skarp og ajour.
” … ´at blive luftet´ og komme ´ud i den virkelige verden´ … “
Endvidere er det en god måde at komme i kontakt med dem, der kan have glæde af netop mine ydelser og mine kompetencer. På denne måde kan man lære ´at sælge sig selv´ som en introvert personprofil, fremfor at skulle lave kold canvas, som kan være en alvorlig udfordring, for personer med en introvert personprofil.
Mit liv ville have set meget, meget anderledes ud – på en hel masse måder – hvis jeg ikke havde taget et valg om at blive en aktiv og engageret netværker, fordi, mine netværksaktiviteter har åbnet op for en guldgrube af muligheder, som jeg ellers ville have været foruden, som f.eks. :
- Nye kolleger – bekendte – venner
- Inspiration, læring, indsigt og genveje til ellers dyrekøbte erfaringer
- Kontakt til andre netværkere
- Leads til nye, interessante opgaver
- Dygtige samarbejdspartnere
- Kontakt til loyale og mangeårige kunder
- Åbninger til nye og spændende muligheder i mit private og professionelle liv
Del 1/2 af netværkshistorien finder du – Her …
Web – I : Dann-Sommer.dk
Web – II : HyperSynectics.com
Blog – I : BrainFood-n-SoulFood.dk
Blog – II : Digital360.Biz Newz
Gratis e-bog : ´27 Gode Råd – Inspiration til et Udbytterigt Liv´
Linkedin : Dann Sommer ´The Network Maximizer´